#17: Protest 68-18 (2): Der er ikke nogen centralkomité for begivenheden

Filosofikum

I årene op til 68 var fransk tænkning særligt præget af en modsætning mellem frihed og struktur. Mellem en filosofi, der opfatter mennesket som et frit og engageret subjekt karakteriseret ved evnen til at negere sine materielle vilkår, og en filosofi, der opfatter det som et produkt af ubevidste strukturer. En filosofi, der hyldede engagementet i maj 68, som et oprør af frihed og for frihed, og en filosofi, som reducerede det til en lille krusning i overfladen. Det er denne konfrontation, som den franske filosof Alain Badious begreb om begivenheden er født ud af.

I oplægget med undertitlen “Hvornår sker der noget i tænkningen og i det politiske” fra foreningen Próblemas seminar d. 10 november, diskuterer Kirsten Hyldgaard, lektor i filosofi ved DPU, forholdet mellem strukturer og begivenheder med udgangspunkt i strukturalistiske tænkere som Ferdinand de Saussure og Claude Lévi-Strauss og Badious begivenhedsfilosofi. Vi bringer i dette afsnit et uddrag af Kirstens oplæg, samt et interview, hvor vi går i dybden med nogle af hendes pointer fra seminaret og taler om, hvilke begivenheder vi måske skal være opmærksomme på idag, blandt andet #metoo-kampagnen og De Gule Vestes oprør i Frankrig.

02:33: “Strukturer og begivenheder — Hvornår sker der noget i tænkningen og i det politiske?” ved Kirsten Hyldgaard

35:29: Interview med Kirsten Hyldgaard

(Oplægget er optaget live foran publikum i København den 10. november 2018, og kan ses i sin fulde længde her.)