Præsokratikerne: Empedokles (TLF17)

Om det hele og resten

Send feedback (sms)

En støvet novemberdag i 1904 stod den 37-årige jødisk-tyske arkæolog Otto Rubensohn i en antikvitetsbutik i den egyptiske by Akhmim. Vi er i Øvre Egypten, omkring 470 kilometer syd for Cairo, i en af landets ældste byer, der ligger på Nilens østbred. I antikken var byen kendt som Panopolis eller Khemmis og var et vigtigt center for både græsk-romersk og koptisk kultur.

Som ung, men allerede respekteret repræsentant for Das Deutsche Papyruskartell havde han gjort sig bemærket med betydningsfulde udgravninger i Grækenland. ... Nu stod han her i denne ældgamle ørkenby, Akhmim, hvor græsk og egyptisk kultur gennem århundreder havde mødt hinanden, og hans blik faldt på noget særligt: et kraveformet gravsmykke, hvor forgyldte kobberblade var monteret på nogle strimler af papyrus. Smykket var designet som en begravelseskrans og stammede sandsynligvis fra byens nekropol. Ud på aftenen beskrev han omhyggeligt objektet i sin dagbog. Et tilsyneladende beskedent gravsmykke.

Rubensohn havde ingen idé om at hans køb skulle vise sig at blive et af de mest betydningsfulde moderne fund inden for antik filosofi. For de papyrusstrimler der tjente som understøtning for de forgyldte blade, gemte på noget: en tekst der skulle kaste nyt lys over en af antikkens mest gådefulde tænkere.
I 1992 gjorde papyrologen Alain Martin en forbløffende opdagelse: teksten på fragmenterne var skrevet af den førsokratiske filosof Empedokles fra det 5. århundrede f.Kr. Dette var en sensation, for det var første gang man fandt en direkte overleveret tekst fra en førsokratisk filosof - ikke bare citater og genfortællinger fra senere forfattere, som sædvanlig.
Hvem var denne Empedokles, hvis ord havde overlevet næsten 2500 år gemt i en egyptisk gravkrans? Han var en af oldtidens mest gådefulde og farverige skikkelser - filosof, digter, læge, mystiker og politisk figur, der levede i den græske by Akragas på Sicilien omkring 490-430 f.Kr.

Empedokles personificerede på mange måder græsk filosofis guldalder, hvor grænsen mellem det guddommelige og det menneskelige ofte var flydende. I sine digte præsenterede han sig selv som en guddommelig skikkelse, der vandrede blandt mennesker iført purpurkappe, med en guldkrone om hovedet og bronzesandaler på fødderne, som Diogenes Laertius beretter i "Fremragende filosoffers liv og meninger".
Litteratur, bla.:
Inwood, Brad. (2001).The Poem of Empedocles. A TEXT AND TRANSLATION WITH AN INTRODUCTION. University of Toronto Press.
Clausen, Sophus: Atomernes oprør
Jüdisches Museum Berlin (Udstilling om Otto Rubensohn)

Hoofdstukken

1. Intro: Historien om Otto Rubensohn og gravsmykket (00:00:00)

2. Strassbourg-papyrussen (00:04:56)

3. Hvem var Empedokles? (00:06:40)

4. Heksameter, Sophus Clausen (eksempel fra Atomernes oprør) (00:09:04)

5. Begyndelsen af Empedokles tekst, først råoversat, så i heksameter (00:10:40)

6. Indholdet i Empedokles' filosofi (00:13:11)

7. Kærlighed, strid og de fire grundelementer (00:18:25)

8. Kosmologi og det guddommelige (00:25:25)

9. Erkendelse og sansning (00:33:47)

10. Dyre- og plantelivets oprindelse (00:39:36)

11. Opsummering (00:46:00)

12. Der mangler noget ... (00:49:32)

13. (Du er der stadig?) (00:52:14)

14. Rubensohn (00:52:26)

15. Åh Rubensohn, Rubensohn (hyldestsang) (00:52:51)